Kaspers begravelse den 27. juni 2011

Det er en sørgmodig dag at stå op til. Nattesøvnen er sporadisk, og vi vågner tidligt. Vi har aftalt at mødes med mine forældre i kirken kl. 10. Det er grænseoverskridende at gå ind i kirken og se kisten med Kasper stå oppe ved alteret. Her bliver det så absolut, hvad der er sket. Her møder vi virkeligheden. Jeg sidder på bænken lige ud for kisten, så jeg kan lægge hånden på og fornemme, at han er der.
Jeg har lovet Kasper at læse et uddrag  fra bogen op for venner og familie. Et nærværende farvel fra Kasper til alle, der har betydet noget for ham i hans korte liv. Da vi taler om det på hospitalet prøver jeg at undslå mig... hvorefter Kasper truer mig i al gemytlighed med at ville gå igen... så jeg indvilger.

Jeg nægter at græde... det må vente. Nu gælder det om at få Kaspers dag godt overstået - så han bliver tilfreds. 

Det kniber med at kunne synge med - det bliver noget grådkvalt. 

Jeg glæder mig over at se alle Kaspers venner komme. Der er mange - rigtig mange. Mange græder og de støtter hinanden på en svær dag. 

Ceremonien bliver meget, meget smuk. Andreas taler så pænt og indholdsrigt om Kasper. 

Jeg får læst Kaspers farvel - og jeg står, så jeg kan se vennerne imens. Jeg kan se, at de bliver glade for Kaspers ord. 

Helle Visti synger så smukt. Jeg er sikker på, at Kasper er fuldt tilfreds med sit sidste farvel. 

Andreas takker på familiens vegne og inviterer alle til sammenkomst på Ludvig efter jordfæstelsen. 

Orglet stemmer i og Markus, Hans, Alex, Halskov, Greven og John kommer op til kisten og bærer Kasper ud til den ventende bil uden for kirken. 

Jordfæstelsen på Sorø Gl. Kirkegård

Vi kører i kortege efter Kasper ind til Sorø Gl. Kirkegård. Kasper køres ind i nærheden af gravstedet. Kisten med Kasper bæres hen til graven og sænkes ned til den evige hvile. 

Andreas lovpriser Kasper, forestår jordpåkastelsen og siger fadervor med Apostolsk velsignelse. Vi synger Dejlig er jorden og folk siger farvel. Susan har købt blå roser til de nærmeste. Roserne kastes ned til Kasper. Farvel min skat! Jeg vil komme her ofte, for at tale med dig...

Velkommen til Kaspers Gravøl

Fra Kaspers bog:

Om begravelser

Det plejer jo at være uundgåeligt at en begravelse er en sørgelig ting, der trækker tårer og mismod. Jeg har altid ment og håbet på, at når det en gang var min tid til fylde, ville min begravelse forhåbentlig være noget, der ikke blot var trist, men derimod noget folk ville kunne glæde sig over, at der alligevel har været positive ting, der har været værd at ære og huske.  Det minder jo om en ældre tradition, der hænger sammen med det gamle gravøl og ikke den smerte og opofrelse, som har hørt den middelalderlige kristendom til. Som en bøn til jer er dette: Knib en lille tåre hvis I vil – men husk alle de gode ting, vi alle har været igennem sammen. 

Efter begravelsen går folk til Kulturcafe Ludvig, hvor der er tid til at dele fælles minder, sjove anekdoter og snøfte lidt i fællesskab. Vi har bestilt masser af fadøl og sandwichs, kaffe og småkager... Stemningen er højtidelig i starten, men jeg kan høre, at folk taler om Kasper og begravelsen, hvor god den har været. Præstens tale var vedkommende og passede til Kasper - sangen fra Helle bliver rost, afskedstalen fra Kasper bliver rost. Folk føler sig trods situationens alvor - godt tilpas. Der er en god blanding af vores familie og venner, Hans og Susans familie, Kaspers venner, Markus familie. Jeg får talt med mange af Kaspers venner, med familien, med Helle Helle, der kom forbi. Jeg bliver stoppet af to af Kaspers venner, der spørger, om det ikke er forfatteren Helle Helle, jeg talte med. Det bekræfter jeg og fortæller, at Helles søn, Jonas, er bedste ven med Markus. Du er berømt, Helle :)

Det er en rigtig dejlig afslutning på en meget anstrengende tid. Kaspers 14 måneders kamp for livet - en kamp han desværre ikke vandt.

Efter nogle timer går vi tilbage til kirkegården, hvor graven er blevet pyntet med alle buketterne. Det er meget smukt - og her får tårerne frit løb...

Hjemme igen efter et sørgelig, men smuk dag

Efter en stund ved Kaspers grav, siger vi farvel til mormor, morfar, Hans, Susan, Helle og Preben. Alle er berørte over situationen. Vi er enige om, at det kunne ikke gøres smukkere. Morfar indstifter en tradition, hvor vi skal mødes på Kaspers fødselsdag den 1. juli hvert år og skåle for Kasper, hvorefter vi tager på Støvlet Katrine og spiser frokost. 

Markus, Leif og jeg tager hjem. Hjemme i postkassen ligger en kuvert med kortene fra alle buketterne. Jeg læser dem igennem.

Kort fra bårebuketterne:

Fra venner af Meyland; Halskov, Katja, Gad, Camilla, Alex, Ditlev, Christian (greven), Sascha, Kris, Maria,

En sidste hilsen - Alex og familie (Kaspers venner)

Med venlig deltagelse fam. Holze (Kaspers vens familie)

Marie, Duncan, Just, Andreas, Marc, Louise, Mikkel, Nynne, Signe, Holze.

En sidste hilsen - Verden er et underligt sted. Du vil være savnet. Mikkel (Kaspers ven)

En sidste hilsen - Du vil blive husket. Tobias. (Kaspers ven)

Vi mindes gode stunder, hvori dit minde blunder. En sidste hilsen. Kasper, Mille, Carina, Michael. (Kaspers venner)

Hilsen fra David (Kaspers ven)

Med venlig deltagelse. Anne (Kaspers veninde)

En sidste hilsen fra din ”gamle skole” og Allan. (Kasper gik på Alsted-Fjenneslev skole fra 1. - 6. klasse)

En sidste hilsen. Katja med familie.

En sidste hilsen. Kære ven - ikke så meget at sige. Bare farvel. Holger (Kaspers ven)

En sidste hilsen. Tusind tanker. Karin (Kaspers vens mor)

En sidste kærlig hilsen fra Martha (Kaspers farmor)

Kærlig hilsen fra mormor og morfar.

Vi mindes mange gode stunder - og diskussioner. De kærligste hilsener Preben, Helle og Simone (Kaspers moster, onkel og kusine)

Farvel Kasper du vil blive savnet. Dorthe og Peter. (Markus far og kone)

En sidste hilsen Else og Freddy, Torben og Ruth. (Mormor og morfars venner)

En sidste hilsen fra Lise, Henry, Kurt, Lisbeth og børnene. (Kaspers familie på morfars side)

Farvel Kasper fra Lone, Frank, Ruth og Erik. (Markus farmor, farfar, faster og onkel)

Et kærligt farvel. Birgit, Ken, Frank, Gitte og Finn. (Min mands familie)

Med venlig deltagelse. Modtag min dybeste medfølelse. Kærlig hilsen Bertha. (Nærmest familie, passede min søster og mig, da vi boede i Valby i 1960’erne)

En sidste hilsen fra Lilly. (min faster)

Kasper, du er her - - Vi vil altid tænke på dig. Ole, Lizi, Jørgen, Beate. (min moster, kæreste og fætter, kone)

Fra Bjarne og Karin. (Leifs bror og kone)

Vores tanker og dybe, dybe medfølelse er hos jer alle, der stor Kasper nærmest. Michael og Gitte. (Min fætter og kone)

Kære lille familie. Gud ånder på øjet, når det græder. De kærligste tanker følger dig, Kasper. Maja med familie (min veninde)

En sidste hilsen fra Kirsten og George. (Kaspers klasselærer på Sorø Private Realskole - og min gode kollega og veninde, samt ægtemage)

Et sidste farvel fra Ulla. (min tidligere kollega fra Sorø Private Realskole)

Mange kærlige tanker fra Jonas H og familie. (Markus bedste ven)

Kære Lene og familie - De kærligste tanker til jer. Lene K. (min gode kollega fra VUC)

Med venlig deltagelse Anne W (Min gode kollega fra VUC)

Med venlig deltagelse. AVU-lærerene. (min arbejdsplads VUC)

En stjerne på himlen vil lyse særlig klart - Mange kærlige hilsner Bodil (min veninde)

Kære Lene Det gør mig usigeligt ondt for dig, at du har mistet Kasper. I denne situation vil man gerne sige det helt rigtige, men det rigtige findes ikke. Jeg tænker på dig og føler med dig. Kærlig hilsen Annette (min tidligere kollega).

Do not stand at my grave and weep

I am not there. I do not sleep.

I am a thousand winds that blow.

I am the diamond glints on snow.

I am the sunlight on ripened grain.

I am the gentle autumn rain.

When you awaken in the morning’s hush

I am the swift uplifting rush

Of quiet birds in circled flight.

I am the soft stars that shine at night.

Do not stand at my grave and cry;

I am not there. I did not die.

Fra Bodil og Per

Med venlig deltagelse - Anna-Lise og Flemming (mors og fars venner)